Gudenåens Sang.

Langt gennem skov og blomstrende vang,
slynger sig åen med rislende sang.
Hun hvisker til pile og kære minder,
om elver og drømme, som kun børn kan forstå.

Solstråler danser på bølgende vand,
som guld, der drysses fra himmelens rand.
Og sivene nejer sig yndefuldt ned,
som hørte de eventyr, talt i al fred.

Hun husker på saga, på slægt og på tid,
på møllens hjul og på bondens slid.
Men endnu hun smiler, så stille, så blid —
for Gudenå bærer på kærlighedsvid.

Og natten den kommer med stjerner på rad,
da synger hun sagte sin vuggevise glad.
Til nymfer og nisser og børn, som vil tro —
på en verden hvor eventyr stadig kan gro.

TsL 25.
#mypoems